Massage og samtale
Samtaleterapi handler i bund og grund ikke om andet end en samtale mellem to mennesker.
I samtaleterapi modtager du støtte og sparing, indsigt og forståelse, viden og strategier, som kan hjælpe dig med at bearbejde og håndtere dine problemstillinger og svære livssituation.
En terapeutisk samtale hjælper dig med at skabe overblik og forståelse for det der sker for dig i dit liv.
Der kan være mange grund til, at du kan have brug for en terapeutisk samtale.
En samtale består først og fremmest af, at du fortæller, hvad du føler fylder indeni dig.
Du fortæller og jeg lytter opmærksomt. Jeg giver respons undervejs og stiller ofte spørgsmål ind til det du fortæller.
Jeg hjælper dig undervejs i samtalen, at have fokus på det der er mest vigtigt og på hvad der bedst kan hjælp dig.
Jeg fortæller dig som udgangspunkt ikke hvad du skal gøre, men forsøger at hjælpe dig med selv at finde frem til, hvad der er bedst for dig, uden at jeg styrer dig i en bestemt retning.
Jeg kan komme med foreslag og det er ikke unormalt at en terapisession slutter med et fokusområde du tager med dig hjem.
Samtaleterapien er ofte kombineret med de andre behandlinger jeg tilbyder. Healingsmassage er specielt velegnet, i kombination med samtaleterapi, til at bearbejde det der fylder indeni dig.
Healingsmassagen er en kombination af både samtaleterapi og kropsterapi/massage.
Vi er komplekse væsener. Krop og sind hænger sammen. Hvad der sker i dine tanker og følelser vil også påvirke dig fysisk. Ligeledes vil det der sker i din krop også påvirke dine tanker og følelser. Derfor er kombinationen af både samtale og massage i samme behandling, yderst effektiv.
For at få mest muligt ud af en terapeutisk samtale, anbefaler jeg at du har gjort dig tanker om hvad du vil tale om, inden du kommer.
Det er også en god ide, at du har tid til dig selv på dagen, da en samtale kan give dig behov for selv-fordybelse efterfølgende.
Hvis du har booket tid til en terapeutisk samtale, uden kombination med andre behandlinger, vare en samtale typisk ca. 45 minutter.
Du kan vælge en længere samtale på 1½ time, hvis du føler du har brug for mere tid.
Har du booket en anden behandling, specielt hvis du har valgt Healingsmassage, så indgår samtalen som en del af den behandling og vare typisk 20-30 minutter. Den kan dog godt vare længere tid, hvis der er behov for det. Varigheden af hele behandlingen, afhænger i så fald af hvad du har booket.