Forventninger

Inden du bestiller tid

Jeg vil anbefale dig at læse om den behandling eller ydelse du ønsker at få hos mig, inden du bestiller en tid. Så ved du lidt om, hvad du kan forvente hos mig. Du har også mulighed for at kontakte mig inden, hvis du har yderligere spørgsmål om en behandling.

Rusmidler og medicin

Det er vigtigt at du ikke er påvirket af alkohol, rusmidler eller andre stoffer inden en behandling, specielt ved massage og healing, da din krop og sind bliver påvirket af de behandlinger. Jeg anbefaler også at du undgår det efterfølgende.

Hvis du er under påvirkning, forbeholder jeg mig retten til at afvise dig ved døren. Er du på medicin, der kan påvirke dig følelsesmæssigt, er det bedst at du har talt med din læge først og hvis der er nogen tvivl, at du evt. får en snak med mig inden du bestiller tid. Behandlingerne kan hjælpe ved sygdomme eller lidelser, men det er vigtigt, at det ikke forværre din situation. Vi vil dog altid have en forsamtale, hvor spørgsmål kan besvares.

Påvirkning

Du kan opleve at blive påvirket følelsesmæssigt eller at blive træt efter en behandling.
Jeg anbefaler at du tager den med ro efter og at du drikker vand både inden og efter en kropsbehandling.

Massagen og behandlingerne

Massager er typisk en helkrops oliemassage.

Jeg bruger mandelolie, så hvis du f.eks. har nødeallergi der kan påvirke dig udvortes, er det vigtigt at du angiver det.

Du ligger normalt afklædt ved massagen, men du vælger selv om du vil ligge nøgen eller beholder trusser/underbukser på. Hvis du ønsker, kan du også beholde mere tøj på og evt. være fuldt påklædt. Jeg sørger for, at du er dækket til, så kun den del jeg arbejder med, er afdækket. Det er vigtigt at du er tryg, har tillid og ikke føler dine grænser overskrides.

Alle behandlinger starter altid med en kort forsamtale, hvori vi afdækker hvad jeg kan gøre for dig og du kan få besvare evt. spørgsmål. Der er også en kort samtale efter en behandling, hvis du har fået spørgsmål undervejs.

Massagerne foregår normalt i stilhed, så du har mulighed for at fordybe dig i hvad der sker under behandlingen.

Afbud

Der kan altid ske noget som gør et afbud nødvendigt. Det er dog vigtigt at afbudet gives i rimelig god tid.

Afbud skal ske dagen før en behandling, senest 16 timer før.

Ved afbud efter seneste frist eller ved udeblivelse fra en behandling, afregnes til fuld pris.
Skulle det ske og du kontakter mig efterfølgende, kan vi altid finde en ny tid på et senere tidspunkt til samme pris, uden at du skal betale ekstra for den.

Hvis vi sammen har lavet anden forudgående aftale, er det den aftale der er gældende i stedet for ovenstående.

Mere information

Har du yderligere spørgsmål, så tag endelig kontakt til mig.